Dag 2: SIV 2018 - '50 grams of yarn' … vi drømmer i farver

Dag 2: SIV 2018 - '50 grams of yarn' … vi drømmer i farver

Vi ruster os mod kulden og de glatte, toppede brosten langs marinaen i Marstrand. Vi ved ikke helt hvor vi skal hen, men følger efter Linda, for vi er ret sikre på, at hun skal samme sted hen som os.

Vi skal lege og have farver mellem hænderne; Et af de kurser vi skal deltage i, som kursister på SIV er et garnfarvningskursus. Vi skal farve vores eget garn, og vi skal farve med specks (drys af farver i salt lignendeform) og hele regnbuen af farver.

handdyed yarn speckeles SIV18 Önling på tur

Hele dagen i går, forberedte vi til weekenden, stillede vi standen op og nød bare at være her, mødte nye ansigter og tage alle de skønne indtryk ind. Da vi går ned langs vandet mod det ukendte, glæder vi os til at komme til bruge vores kreative superkræfter. Og de kom i brug – dem og vores elementære farvelære. Eller hvad?

I Mias (@Vickevira) interimistiske atelier, står der et lille bord fyldt med farver, og 5 fade med hvidt garn. Mia snakker kort om, hvordan vi påvirkes, og hvad vi forbinder med farver. Og så skal der leges…

Det er ingen hemmelighed, at Katrine og Mette elsker de flotte håndfarvede garner fra Hedgehog og Madeline Tosh. Så at få lov til at lave samme slags garner selv, det er jo ligesom at give strikkere nøglerne til en garnbutik.

 Mette farver garn handdyed yarn SIV2018

Mettes flotte håndfarvede garn...

Mette vælger en konservativ tilgang til opgaven og lægger en masse farve på (ikke gråt), og med meget store hvide felter.

Yarndyed Mette Lundstad önling på tur SIV

Mettes elsker at farve garn... og hun har talent...

Katrine laver et meget farverigt nøgle med en masse gult, rosa, gråt og slutter af med at tilsætte lidt blåt … gæt hvad der skete… og vi kan nævne at Katrines yndlingsfarve er ikke grøn…

Da vi går hjem fra Mias farvehytte er vi helt vildt tændte (også selvom Katrines nøgle blev for grønt). Bare det, at vi har lært noget nyt og fået lavet nogle smukke, farvede garner er mega fedt.

Da vi kommer tilbage til badehotellet, er der middag og oplæg om estiske og shetslandssjaler. Beatrice Olsson har gennem sit liv strikket de smukkeste og mest indviklede sjaler med mønstre kendt fra Estisk- og shetlands strik. Og hun viser os sine smukke modeller, mens vi ser måbende til.

I dag har vi har massere af endags-besøgende og deltagerne på ”Stickfest i Väst”, har besøgt vores stand og klappet og aet vores garner.  

önling på tur Stickfest i väst SV18 madeline tosh hedgehog fibers yndlingsstrik

Der er blevet klappet og aet garn hele dagen...

Her til aften er der festmiddag og Västmesterskaberne i Snabb-stickning (hurtigstrik). 4 heats med 8 personer i hver. Der går 2 fra hvert heat går videre til finalen. Heidi har de sidste mange år blevet nummer 2. I aften har hun viet pladsen og der dystes stadig… mere om det i morgen.

Skildpadde målebånd önling på tur SIV 2018

Der strikkes og hygges ved festmiddagen lørdag aften. Skildpadden Peter er med på tur fra Rødovre...

Mens der hurtigstrikkes, taler vi videre om, hvad vi skal strikke af vores egne håndfarvede garner og Heidi og Katrine designer i løbet af aftenen et fint nyt sjal… dagen rendt mod ende, og heldigvis er der endnu en dag i morgen.

Kærlig strikkehilsen

Heidi, Katrine & Mette