Vi faldt for dette helt specielle garn med nister og har derfor lavet denne sweater med nister specielt til dette lækre garn. Garnet, Önling No 5, er lavet af cashmere, silke, alpaca og uld, og kommer fra Japan. Der er masser af nister som giver et fantastisk farvespil. Garnet i sig selv er så spændende og anderledes, at designet til denne sweater skulle være helt enkelt, så garnet kan fremstå smukkest. Og så lige med sjove, fine, overraskende detaljer.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser:
Størrelser:
(XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Overvidde: (95)105(117)120(131)140(148) cm
Længde midt bag: (60)61(62)63(64)65(66) cm
Ærmelængde under ærmet: (46)45(43)42(39)38(37) cm
Materialer:
Önling No. 5, 25 % silke, 10 % cashmere, 10 % alpaca, 55 % uld, 100 m pr. 50 g. (350)400(400)450(450)500(550) g
Vejledende rundpind og strømpepind nr. 5 og 6.
Strikkefasthed:
14 m og 21 pinde i glatstrik på pind nr. 6 = 10 x 10 cm.
Fremgangsmåde:
Sweateren strikkes rundt oppefra og ned. Der slås op med hæklet midlertidig opslagning, så halsstørrelsen efterfølgende kan reguleres. Der strikkes vendepinde henover nakke og skuldre for at forhøje nakken. Bærestykket strikkes med udtagninger i raglan. Herefter deles arbejdet og krop og ærmer strikkes færdige hver for sig. Kroppen strikkes med vendestrik forneden, så modellen er længere bagpå end foran.