Strikkeopskrift til Marcu Polo t-shirt af Creadia Studio
Marcu Polo er en blød og klassisk polo t-shirt, strikket på tynde pinde for et stilfuldt udtryk. Knapstolpen laves i dobbeltstrik, og længden på både ærmer og krop let kan tilpasses den individuelle facon og præferencer, da poloen strikkes oppefra og ned.
Strikkeopskriften findes kun på dansk.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Blusens overvidde: 75 (85) 90 (95) 100 (106) 114 (122) 130 (140) cm
Blusens længde: 64 (65) 66 (67) 68 (69) 70 (71) 72 (73) cm (målt fra midt bag i nakken lige under kraven)
Blusens ærmevidde: 25 (26) 28 (30) 32 (35.5) 40 (45) 47 (49) cm
Blusens ærmelængde: 8 (8) 8 (9) 9 (9) 9.5 (9.5) 10 (10) cm (målt fra under ærmet)
Marcu Polo er tiltænkt et bevægelsesrum eller 'postive ease' på 0-10 cm.
Er dit brystmål eksempelvis 70-75 (75-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-106) 106-114 (114-122) 122-130 (130-140) cm bør du derfor strikke en str. XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Modellen på forsidebilledet har et brystmål på 103 cm og er 185 cm høj, iført en størrelse XL. Bevægelsesrummet er derfor ca. 3 cm.
Materialer:
Garnforslag 1:
175 (175) 200 (200) 225 (250) 275 (300) 325 (350) g Önling no 11, 90 % merinould (merino superfine 100s) og 10 % cashmere, 25 g / ca. 180 m
Der strikkes med 1 tråd gennem hele arbejdet
Eller
Garnforslag 2:
130 (140) 150 (160) 170 (185) 195 (210) 220 (235) g Önling no 12, 55 % uld og 45 % bomuld, 115 g / ca. 800 m
Holdt sammen med
45 (50) 55 (60) 65 (70) 75 (80) 85 (90) g Önling no 13, 95 % lammeuld fra 1. klipning og 5 % cashmere
Sælges af to forskellige størrelse cones:
Lille cone: 50 g / 1000 meters
Stor cone: 80 g / 1600 meters
Der strikkes med 2 tråde holdt sammen gennem hele arbejdet
Strikkefasthed:
32 masker x 48 pinde i glatstrik = 10 x 10 cm på pind 2,5 mm
Vejledende pinde:
Rundpind 2,5 mm, 40 cm, 80 cm eller 100 cm
Rundpind 2 mm 80 cm eller
Strømpepinde 2,5 mm og strømpepinde 2 mm hvis ikke magic loop bruges
Andet materiale:
4 knapper i str. 11-14 mm.
Fremgangsmåde:
Marcu Polo strikkes oppefra og ned, så længden på både ærmer og krop let kan tilpasses den individuelle facon og præferencer. Først strikkes bagstykket og derefter venstre og højre forstykke. Det hele samles rundt på rundpind og strikkes til ønsket længde. Knappestolpen laves i dobbeltstrik, hvorefter masker til kraven samles op og strikkes i dobbeltstrik og ribstrik. Ærmerne strikkes med vendepinde, rib og dobbeltstrik.