Strikkeopskrift til Ilia strømper
Ilia er en strømpe med et yndigt lacemønster, som strækker sig over hele strømpens overside, og glatstrikket på fodens underside. Strømpen har en velsiddende shadowwrap hæl, som er utrolig let at strikke. Strømpen vil være fin sammen med et par Birkenstock sandaler til foråret, eller som en lun tilføjelse til dine sneaks i efteråret.
Ilia strikkes i vores strømpegarn Önling No 18, som er en blød og slidstærk blanding af non-superwash uld og recycled PET flasker.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Størrelser:
Small: (str 36-38)
Medium: (str 39-40)
Large: (str 41- 42)
Størrelserne kan tilpasses således at du kan vælge at strikke efter maskeantal til str small, hvis du har smalle fødder og strikke dem til ønsket længde, og omvendt strikke efter maskeantal til str L, hvis du har brede fødder.
Materialer:
50 (75) 75 g Önling No 18, 75% uld non superwash og 25% polyester lavet af genbrugte PET flasker, 100 g / ca 420 m
Vejledende rundpinde 2,5 mm i 60 cm eller strømpepinde 2,5 mm
2 maskemarkører
Strikkefasthed: 32 m x 47 rækker pr 10 cm på rundpind 2,5 mm
Fremgangsmåde:
Ilia strømper strikkes fra skaftet, ned over hælen og foden og slutter med en afrundet tå. Strømpen er strikket på rundpind med magic loop metoden, men kan naturligvis strikkes på strømpepinde, hvis du foretrækker det.
En strømpe med shadowwrap hæl består af: ribkant, skaft, første og anden halvdel af hælen, som strikkes med tvilling- og trillinge masker, fod og tå.