Strikkeopskrift til Edel, en let sommersweater strikket i økologisk bomuld med smarte striber og lækkert design.
Med frække, kobberfarvede striber, og snedige detaljer, kombinerer vi Krea Deluxes lækre økologiske bomuld med den bløde Silk Mohair fra Isager, og laver en let og sommerlig bluse, med fantastisk pasform og smukt udtryk, samt masser af bling. Den kan sagtens strikkes helt i ensfarvet eller i multistribet. Mulighederne er mange og kun din fantasi sætter grænser.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Overvidde: (88)94(100)106(112)120(128) cm.
Længde midt bag: (54)55(56)57(58)59(60) cm.
Ærmelængde under ærmet: (28)29(30)31(32)32(32) cm.
Krea Deluxe Økologisk Bomuld, 100 % bomuld, 165 m pr. 50 g.
Isager Silk Mohair, 75 % kid mohair, 25 % silke, 212 m pr. 25 g.
Krea Deluxe Shiny, 80 % Viscose, 20 % Polyester, 95 m pr. 25 g.
Farve B: Isager Silk Mohair fv 07 M, lys beige: (100)100(100)125(125)150(150) g.
Farve C: Krea Deluxe Shiny fv 08 kobber: (75)75(75)100(100)100(100) g.
(100)100(125)125(125)125(125) g silk mohair, Önling No 10, Silk Mohair, 70 % mohair, 30 % silke, 210 m pr. 25 g ELLER Brushed Lace silk mohairaf Mohair by Canard, 72 % Kid Mohair og 28 % Mulberry silke, 210 m pr. 25 g
(75)75(75)100(100)100(100) g Krea Deluxe Shiny, 80 % Viscose, 20 % Polyester, 95 m pr. 25 g
Der strikkes gennem hele arb med én tråd silk mohair, sammen med enten No 12 eller Shiny garn.
7 markører.
3 meter hjælpetråd i kontrastfarve.
Sweateren strikkes rundt oppefra og ned. Der slås op med midlertidig hæklet opslagning, så størrelsen på halsen efterfølgende kan reguleres. Der strikkes vendepinde hen over skuldre og nakke i starten for at give en højere nakke. Bærestykket strikkes med udtagninger. Herefter deles arbejdet, og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig. Der tages ud på kroppen midt foran og bagpå, for at give en øget vidde nedadtil.