Strikkekit til Avenue vest
Skøn vest / kappe med flotte grafiske detaljer og fint revers-effekt i halsen. Vesten strikkes i retstrikning frem og tilbage. Der strikkes altid kun med én farve ad gangen. Ryg og forstykker strikkes hver for sig nedefra og op til skuldrene, hvorefter delene strikkes sammen. Sidesømmene syes fra ærmegab og ca. 12-15 cm ned, så vesten får høje slidser i siden.
Her kan du købe strikkekit til Avenue vest i Önling No 20.
Strikkekittet indeholder: Garn til den valgte størrelse og en strikkeopskrift
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Hanne Falkenberg
Størrelser: S(M)L(XL)
Overvidde: ca. 112 (120) 129 (141) cm
Længde: 61 (64) 67 (69) cm
Fuld vidde langs nederste kant: 96 (104) 112 (123) cm
Materialer:
Bundfarve: 200(200)250(250) g Önling No 20, 100% Shetlandsuld, fra Hanne Falkenberg Design, ca 225m/50g
Kontrastfarve: 200(200)200(200) g Önling No 20, 100% Shetlandsuld, fra Hanne Falkenberg Design, ca 225m/50g
Strikkefasthed: 25m og 48 p retstrikning på p 3 = 10 x 10 cm.
Det er vigtigt at strikkefastheden overholdes. Hvis den ikke stemmer så prøv med ½ nr tykkere eller tyndere pinde.
Der strikkes med én tråd gennem hele arbejdet.
Vejledende rundpind og strømpepinde:
2 stk rundpind nr 3 og 2 stk strømpepinde nr 2½ til rouleau kant langs kraven.