Strikkeopskrift til Waffle Loop roll neck sweater fra Other Loops
Waffle Loop roll neck sweater er en enkel sweater i vaffelstruktur med elegante rib detaljer. Sweateren har rullekrave og en løs pasform.
Bemærk: Modelbilleder er IKKE strikket i Önlings garn (modelbilleder er designerens egne).
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Opskriften findes på Dansk, Norsk og Svensk.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)
Overvidde: 108 (113) 119 (125) 132 (140) cm
Længde: 57 (58) 59 (60) 61 (61) cm målt fra under halskanten på bagstykket.
Sweateren har en rørlig vidde på ca. 20-30 cm og du bør strikke en størrelse, hvor overvidden er ca. 20-30 cm større end dit eget brystmål, alt efter hvor løs en sweater du ønsker.
Materialer:
300 (300) 375 (375) 450 (450) g Önling No 16, 70% fin lammeuld og 30% mohair, 75 g / ca. 300 m
Sammen med
150 (150) 175 (175) 200 (200) g Önling No 10, 70 % mohair og 30 % silke, 25 g / ca. 210 m
Der strikkes med 2 tråde gennem hele arbejdet.
Vejledende pinde:
4 mm rundpind (40 og 80 og/eller 100 cm)
3,5 mm rundpind (40 og 80 og/eller 100 cm) evt. strømpepinde i samme str. medmindre der strikkes Magic Loop.
Strikkefasthed:
21 m x 32 p i vaffelstruktur på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Følg diagrammet for vaffelstruktur når du laver din strikkeprøve.
Fremgangsmåde:
Sweateren strikkes oppefra og ned. Først slåes masker op til nakken, herefter strikkes frem og tilbage i vaffelstruktur og med ribmasker i begge sider af arbejdet. Samtidig strikkes udtagninger for at skabe formen på den øverste del af bagstykket. Herefter samles masker op langs skulderkanten og skuldrene strikkes frem og tilbage hver for sig. De 2 skuldre samles til forstykke ved at slå masker op fortil. For- og bagstykket samles og kroppen strikkes rundt i vaffelstruktur og med rib i siderne. Ærmemaskerne samles op i ærmeåbningen og ærmerne strikkes rundt i vaffelstruktur og afsluttes med en ribkant. Til sidst samles halskantens masker op og strikkes rundt i rib, ribkanten afsluttes med italiensk aflukning.