Strikkeopskrift til Sanne Sweater af Smayling
Sanne Sweater er en klassisk sweater med en oversize og lidt cropped pasform og en detalje ved halskanten, hvor kraven åbner ud mod skulderen. Sweateren har en firskåren silhuet med brede ærmer, drop shoulder effekt og dobbeltrib. Opskriften er lavet, så hver størrelse kan strikkes med en smal eller bred overvidde for den bedste pasform til alle kropstyper.
Sweateren er designet af Sofie Mayling Vennike aka @smayling.knit og du kan vælge mellem et strikkekit i i2 tråde Önling No 2 (blød merino), for et super blød og lunt resultat (burn model).
Du kan også strikke Sanne Sweater i Önling No 20 (100% shetlandsuld) og No 10 (silk mohair) for et mere meleret og rustikt udtryk, hvor silk mohair tilføjer blødhed (meleret model).
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af
Sofie Mayling Vennike / Smayling knit
Størrelser: 1 (1a) 2 (2a) 3 (3a)
Overvidde: 115 (122) 136 (148) 150 (162)
Længde: 41 (41) 43 (43) 47 (47) cm
Sanne Sweater er tiltænkt en oversize pasform med et bevægelsesrum (positive ease) i overvidden på omkring str. 1=25-40 (str. 2=35-55) str. 3=20-40 cm i forhold til dit brystmål.
Opskriften er lavet, så det er muligt at tilpasse overvidden i hver størrelse. Hvis du for eksempel har smalle skuldre og en større barm, vejleder opskriften dig i, hvordan du kan strikke sweateren med en bredere overvidde. I valg af str. og garnmængde angiver str. med -a valg af version med ekstra overvidde.
Når du vælger størrelse, er det vigtigt først og fremmest at gå efter skuldervidden og dernæst overvidden om brystet. Mål derfor både dig selv over skuldrene og om brystet, hvor du er bredest.
Opskriften angiver tre størrelser, der svarer til et brystmål på omkring 75-90 (90-110) 110-130 cm. Hvis du måler 90 cm om brystet, vil du have et bevægelsesrum på ca. 46 cm i str. 2.
Materialer:
500 (550) 550 (600) 600 (650) g Önling No. 2 (25 g = 120 m)
Der strikkes med 2 tråde No 2 gennem hele arbejdet
eller
Farve A : 200 (250) 250 (300) 300 (350) g d Önling No 20 100% Shetlandsuld, ca 225m/50g
strikkes sammen med
Farve B: 125 (150) 150 (175) 175 (200) g Önling No 10 70% Mohair, 30% Silke, løbelængde ca 210m. / 25 g
Der strikkes med 2 tråde gennem hele arbejdet
Vejledende pinde:
4,5 mm rundpind (40 og 80 og eller 100 cm)
Strikkefasthed: 17 m x 25 p i glatstrik på pind nr. 4,5 mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde:
Sanne Sweater strikkes oppefra og ned. Først strikkes det øverste af ryggen med vendepinde, der skaber hældning på ryggen. Der samles herefter masker op til forstykkerne, som også dannes med vendepinde. Der slås masker op, og forstykket strikkes. Herefter samles forstykke og bagstykke til kroppen, og der strikkes rundt i glatstrik. Kroppen afsluttes med dobbeltrib, inden der samles masker op til ærmer. Til sidst samles masker op til halskanten, som først strikkes rundt, inden maskerne deles til kraven, og der strikkes frem og tilbage i dobbeltrib med fin detalje i dobbeltstrik.
Om smayling.knit
Sanne Sweater er det første design fra smayling.knit. Bag smayling.knit står Sofie Mayling Vennike, som er en rutineret strikker på trods af sine kun 27 år. Sofie er uddannet inden for folkesundhedsvidenskab og arbejder til daglig med sundhedspolitik. I sin fritid dyrker Sofie sin store passion for strik, garnkvalitet og design. Hendes design og æstetik er karakteriseret ved bløde silhuetter, tidsløshed, komfort og kvalitet med øje for detaljerne og anvendelighed.
Photo credit
@emiliemaries_, @hildebjune, @anette.knit, @smayling.knit, @weronicaclausen, @vivis_knitting, @mit_strikke_univers, @knitpit, @malene_fl