Strikkeopskrift til Fall Loop sweater fra Other Loops
Fall Loop sweater fra Other Loops er en sweater designet i løs silhuet med raglanærmer, høj hals og strukturstriber over bærestykket.
Bemærk: Modelbilleder er IKKE strikket i Önlings garn (modelbilleder er designerens egne).
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Opskriften findes på Dansk, Norsk og Svensk.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)
Størrelserne svarer til et brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm.
Overvidde: 113 (118) 122 (127) 135 (144) cm
Længde: 52 (53) 54 (55) 56 (57) cm målt fra under halsens ribkant på bagstykket.
Sweateren har en rørlig vidde på ca. 25-35 cm, og du bør strikke en størrelse, hvor overvidden er ca. 25-35 cm større end dit eget brystmål alt efter, hvor løs en sweater du ønsker.
Materialer: Fall Loop Sweater kan strikkes i 2 forskellige garnalternativer, som hver giver et lidt forskelligt udtryk.
Garnalternativ 1:
1 tråd Önling No 16, 70% af det fineste lammeuld og 30% mohair, 75 g / ca 300 m
300 (300) 375 (375) 375 (375) g
Sammen med
1 tråd Önling No 20, 100% Shetlandsuld, 50 g / ca 225 m
200 (200) 250 (250) 300 (300) g
Sammen med
1 tråd Önling No 10, 70% Mohair, 30% Silke, 25 g / ca 210 m
125 (125) 150 (150) 175 (175) g
Der strikkes med 1 tråd No 16, 1 tråd No 20 og 1 tråd No 10 = i alt 3 tråde holdt sammen gennem hele arbejdet.
Eller
Garnalternativ 2:
1 tråd Önling No 16, 70% af det fineste lammeuld og 30% mohair, 75 g / ca 300 m
300 (300) 375 (375) 375 (375) g
Sammen med
1 tråd Önling No 10, 70% Mohair, 30% Silke, 25 g / ca 210 m
125 (125) 150 (150) 175 (175) g
Der strikkes med 1 tråd No 16 og 1 tråd No 10 = i alt 2 tråde holdt sammen gennem hele arbejdet.
Vejledende pinde:
5 mm rundpind (40 og 80 eller 100 cm)
4,5 mm rundpind (40 og 80 eller 100 cm)
4,5 mm strømpepinde, medmindre der strikkes Magic Loop.
Strikkefasthed:
18 m x 26 p på pind 5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning.
Fremgangsmåde:
Fall Loop sweater strikkes oppefra og ned. Først strikkes halskanten i rib, derefter strikkes vendepinde for at forme halsudskæringen. Herefter strikkes rundt med raglan udtagninger og strukturstriber over bærestykket. Kroppen og ærmerne strikkes rundt og afsluttes med kanter i rib.