En enkel, smuk og ligetil klassisk cardigan med fint viftemønster, raglanærmer og god pasform. En cardigan du ikke kan undvære i din garderobe. Den er strikket oppefra og ned, enten på rundpind og klippet op, eller frem og tilbage. Så du har valgmuligheden, alt efter hvad nerver og erfaring kan holde til. Den er strikket i det blødeste uldgarn, som er specielt kartet for at få et let og luftigt udtryk - så lån den ikke ud, du får den aldrig igen!
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser: (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Overvidde: (90)97(106)111(116)125(135) cm.
Længde midt bag: (58)59(60)61(62)63(64) cm.
Ærmelængde under ærmet: (48)47(46)45(42)41(40) cm.
Materialer: Önling No 1, 75% superfine uld, 25% angora, 180 m pr. 50g.
Fv A: Mørk sand: (300)350(350)400(400)450(450) g.
Vejledende rundpind og strømpepind nr. 3 ½ og 4.
Strikkefasthed: 21 m og 31 pinde i glatstrik på pind nr. 4 = 10 x 10 cm