Strikkeopskrift til en flot og varm hue. Her er en lækker blød hue, som er varm, smuk og med flotte detaljer fra Aran strik. Den er strikket med en flot flettet snoning forneden, så den er dejlig varm om ørerne. Snoningen giver en smuk detalje, som er inspireret af gamle traditioner om snoninger fra Aran-øerne.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Længde:26 cm.
Bredde25 cm.
Fv A: Isager Alpaca 2 fv E3s: 50g.
Fv B: Isager Silk Mohair fv 3s: 25g.
18m og 28 pinde i glatstrik på pinde nr 4,5 = 10 x 10 cm.
Først strikkes fletningen (snoningen), som en lang fletning, der lukkes af og syes sammen til en ring. Herefter samles der m op, fra retsiden, i den ene kant af fletningen, arbejdet vendes og der strikkes glatstrik rundt fra vrangsiden. Til sidst vendes vrangen ud, da vrangsiden er retsiden.