Strikkeopskrift til No 33 top fra VesterbyCrea
VesterbyCrea.No.33 er en vest strikket med Garter Slip Stitch. Modellen har en fin høj hals, et flot strukturmønster hals og strikkes oppefra og ned.
Modelbilleder er VesterbyCreas egen opstrik og ikke i Önling garn.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Sprog: Opskriften findes på Dansk og Norsk
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)
Længde (midt bag – målt fra nakken): 47 (48) 50 (53) 55 (57) cm
Ryg (bredde): 50 (52) 60 (62) 64 (67) cm
Materialer:
350 (350) 400 (450) 450 (500) g Önling No 15, 100 % merinould, 50 g / ca. 175 m
Holdt sammen med
150(150)175(200)200(200) g Önling No 10, 70% Mohair, 30% Silke, 25 g / ca 210m.
Du strikker med 1 tråd Önling No 15 og 1 tråd Önling No 10 holdt sammen igennem arbejdet
Vejledende pinde:
Rundpind 7 mm (60, 80 cm) til krop
Rundpind 6 mm til kropafslutning, halskant og ærmer
Strikkefasthed:
Retstrik med 2 tråde på p 7 mm 12 m / 22 p pr. 10 x 10 cm
(retstrik strikkes frem og tilbage kun med ret masker)
Fremgangsmåde:
I begyndelsen af bærestykket strikkes rygstykket med Garter Slip Stitch. Forstykkerne strikkes én ad gangen med et par udtagninger og strikkes sammen til ét forstykke. Forstykket strikkes frem og tilbage på samme måde som rygstykket. Kroppen strikkes ved at samle for-og bagstykket, hvor der strikkes videre rundt i Garter Slip Stitch. Kroppen afsluttes med en kant der strikkes hhv. ret og vrang og afsluttes med elastisk aflukning. De korte ærmekanter samles op langs armåbningerne og strikkes frem og tilbage med indtagninger og afsluttes med elastisk aflukning. Halskanten strikkes ved at samle masker op og strikkes rundt skiftevis ret og vrang. Vesten er monteringsfri.