Strikkeopskrift til Vadehavssjal af Inge-Lis Holst og Katrine Hannibal
Vadehavssjalet er inspireret af hav, blæst og blå himmel. Det er lige det sjal, som man kan varme sig i på gåturene langs stranden eller i sofakrogen når det rusker udenfor. Det er designet stort nok til at kunne have over skuldrene og ikke større end at det passer fint om halsen. Størrelsen er helt perfekt - hverken for stort eller for lille.
Strik det i vores lækre Shetlandsuld, Önling No 20 sammen med vores silk mohair Önling No 10. Begge garner findes i utrolig mange smukke farver, så det vil være let at finde lige din yndlingsfarve.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Design af Inge-Lis Holst og Katrine Hannibal
Mål:
Højde: ca. 70 cm
Længde: ca. 170 cm
Materialer:
Önling No 20, 100 % Shetlandsuld, 225 m pr. 50 g, Farve: Dueblå (101): 150 g
og
Önling No 10, 70% mohair & 30 % silke, 210 m pr 25 g. Farve: Lys blå (115): 75 g
Der strikkes med 1 tråd af No 20 og No 10 sammen gennem hele arbejdet.
eller
Önling No 1, 75 % merino superfine 100s & 25% angora, 180 m pr 50 g. Farve: Varm beige (bolsana): 150 g
Der strikke med 1 tråd af No 1 gennem hele arbejdet.
eller
Önling No 18, 75 % uld - non superwash & 25% recycled PET bottles, 400 m pr. 100 g. Farve: Gammelrosa (03): 200 g
og
Önling No 10, 70% mohair & 30 % silke, 210 m pr 25 g. Farve: Warm Grey (4392): 75
Der strikkes med 1 tråd af No 18 og No 10 holdt sammen gennem hele arbejdet.
Tilbehør:
Vejledende rundpind nr. 5 i 80 cm længde
Strikkefasthed:
17 m og 27 pinde i mønster på pind nr. 5= 10 x 10 cm.
Fremgangsmåde:
Sjalet strikkes fra midten og ud. Der tages løbende masker ud langs KM og på begge sider af MM på alle retsidepinde indtil sjalet er strikket færdigt. Den øverste del af sjalet strikkes med retriller - retmasker på både ret- og vrangside bortset fra MM og KM som strikkes efter anvisningen. Sjalets nederste del er et lacemønster som strikkes efter diagram eller tekst. Det strikkes frem og tilbage. Sjalet afsluttes med en icordkant.