Emma sjalet er resultatet af vores første Knit-A-Long (KAL), og var så populær at det nu kan købes som "almindeligt" garnkit og strikkeopskrift.
Emma sjalet er pragtfuldt - og det er sjovt at strikke. Opskriften blev skabt til knit-a-long, og designet til at være sjov og spændende, så sjalet indeholder mange spændende og smukke teknikker, som du kan lege med - bl.a. snoninger og strukturelle mønstre. Samtidigt er Emma designet til at være æstetisk balanceret så det stadigvæk er brugbart og flot at have på. Du kan bruge det både som et klassisk sjal og som en kappe med et par trykknapper. Strik det i vores bløde Önling No 2 garn så du rigtigt kan nyde sjalet - det er skabt til at blive nydt.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Højde midt bag:60 cm.
Bredde:230 cm.
Önling No 2, 100% Super Soft Wool, 120 m pr 25 g.
Vejledende rundpind nr. 4, mindst 100 cm.
4 markører.
21 m og 30 pinde i glatstrik på pind nr. 4 = 10 x 10 cm.
21 m og 40 pinde (= 20 retriller) på pind nr. 4 = 10 x 10 cm.