Strikkeopskrift til Duet vest
Diagonalt strikket vest med kimono ærmer. Smuk, lille vest som smyger sig flot om overkroppen og med et fint revers med rulle-effekt. Med denne vest kan du peppe ethvert outfit op.
Modellen er designet som en åben vest eller kan lukkes med en nål foran.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Hanne Falkenberg
Sprog: dansk og tysk
Størrelse: S (M) L
Overvidde: 88 (99) 110 cm
Hel længde: 48 (54) 58 cm
Materialer
Bundfarve: 150 (150) 200 g Önling No 20, 100 % shetlandsuld, 50 g / ca. 225 m
Kontrast A: 50 (50) 50 g Önling No 20, 100 % shetlandsuld, 50 g / ca. 225 m
Kontrast B: 100 (100) 100 g Önling No 20, 100 % shetlandsuld, 50 g / ca. 225 m
Kontrast C: 50 (50) 50 g Önling No 20, 100 % shetlandsuld, 50 g / ca. 225 m
Du strikker med 1 tråd gennem hele arbejdet.
Eller
Bundfarve: 150 (150) 200 g Önling No 2, 100 % merinould (merino superfine 100s), 25 g / ca. 120 m
Kontrast A: 50 (50) 50 g Önling No 2, 100 % merinould (merino superfine 100s), 25 g / ca. 120 m
Kontrast B: 100 (100) 100 g Önling No 2, 100 % merinould (merino superfine 100s), 25 g / ca. 120 m
Kontrast C: 50 (50) 50 g Önling No 2, 100 % merinould (merino superfine 100s), 25 g / ca. 120 m
Du strikker med 1 tråd gennem hele arbejdet.
Bundfarven er den gennemgående stribe- og kantfarve.
Kontrast A er kontraststriber nederst på forstykker og på krave.
Kontrast B er kontraststriber næstnederst på forstykker og midt på skulder.
Kontrast C er kontraststriber henover bryst.
Vejledende pinde: Rundpind 2 stk nr. 3 mm
Evt et par strømpepinde nr. 3 mm
Strikkefasthed: 25 m og 56 p strukturstrikning i stribemønster på p nr. 3 mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde:
Duet vest strikkes med start fra de to skrå kanter på forstykkerne. Herefter strikkes sammen midt bag og der tilføjes ærmer og krave inden forstykke og ryg sammenstrikkes henover brystet. En spændende konstruktion, der er velbeskrevet og godt illustreret i opskriften.