Vi kan stadig nå at strikke til jul
Der er 19 dage til juleaften, og hvis du strikker bare en smule hurtigt, så kan du stadig nå at strikke et par nissehuer til de søde unger. Og er du en lynstrikker, så kan du også nå at kreere dig selv en lækker julesweater, som du kan iføre dig juleaften og til alle de hyggelige julefrokoster i dagene efter.
Vi har netop opdateret vores webshop med fine garnkits til den nissehue som dygtige Mette fra PetiteKnit står bag. Du kan finde garnkits her. Vi strikker den i vores bløde og bæredygtige Önling No. 2, og vi vil gerne opfordre dig til at tænke ud af boksen på farvefronten. En nissehue behøver bestemt ikke være rød for at være julet.
Er du på sweater-vognen?
Vil du hoppe på sweatervognen i stedet, så anbefaler vi vores take på en julesweater dette år. Faktisk stammer designet fra sidste års jul, men i år skal det hele glimte lidt ekstra, hvis du spørger os. Derfor har vi brugt det lækre glimmergarn Shiny fra Krea Deluxe til sweaterens mønstre af træer, hjerter og gaver. Vi er vilde med resultatet.
Og et andet lille tip fra os, hvis du vil strikke en julet sweater. Den behøver bestemt ikke være fyldt med julemønstre og dikkedarer. Vælg din yndlingssweater og strik den i en smuk farve, der repræsenterer jul for dig. Vi har fx netop fået to nye farver i vores hverdagsgarn Önling No. 12 på hylderne; Julerød og Vinrød. Det ville passe perfekt til vores nye design Chili flæsesweater. Perfekt julesweater, ikke?
Vi har også en smuk Rød og Bordeaux i det eksklusive cashmere-garn Önling No. 11 på hylderne, som du meget passende kan strikke en langærmet Freja Sommer t-shirt i. Er du mere til en smuk dybgrøn, så tag et kig på den flaskegrønne Önling No. 2, som ville være skøn til Frk. Vintertwist.
Eller strik dig selv et fnuglet Skysjal i ren silkmohair i Rustrød eller Mørk rosa, der ikke kun vil være smukt til jul, men også resten af året. Det gælder i øvrigt også alle vores andre forslag herover (måske lige med undtagelse af selve julesweateren :-) ).
Glædelig julestrikning fra team Önling.
Sæt i gang, venner…