Sharpei Sweater

Sharpei Sweater - Önling

Måske er du allerde stødt på den nye, danske strikdesigner Creadia Studio på Instagram? Önling startede samarbejde med Nabita i efteråret 2022 og Sharpei Sweater er netop udkommet. 

Sharpei Sweater
'Sharpei Sweater er en blød og udtryksfuld sweater, der strikkes nedefra med lækker struktur fra de mange vandrette plisséer. Garnvalget til sådan en lidt chunky sweater må ikke blive for tungt men skal samtidig holde godt på faconen.

Her er Önling No 12, som er vores hverdagsgarn i uld og bomuld, et rigtig godt match. Bomulden i garnet giver nemlig både lethed og en fin formfasthed.

Nabitas garnvalg blev 2 tråde No 12 og en tråd No 10 silk-mohair, der passer til strikkefastheden på 16-17 masker på pind 5.

Strikkeopskrift til Sharpei Sweater 
Strikkekit med garn og opskrift til Sharpei Sweater

Navnet på sweateren er inspireret af den 'krøllede' hunderace Shar-Pei, som oprindeligt har været loyale vagthunde i Kina. 

Denne sjove hunderace har inspireret Sharpei sweateren

 

Om Creadia Studio
Nabita Adia Rosenlyst Jouret her rødder i Uganda og Belgien og er bosat på Vestsjælland, hvor hun som fuldtids strikdesigner arbejder med sine strikkeopskrifter. Hvor mange strikdesignere starter oppefra med en raglansweater, så er Nabita fascineret af strukturer og konstruktioner. Derfor skal en model som Sharpei selvfølgelig strikkes nedefra - for de er sådan de lækre plisséer falder bedst.

I november 2022 var Nabita ”featured” i det kreative magasin Maker (no. 5), hvilket er et kæmpe klap på skulderen. Vi spår derfor den blot 27-årige strikdesigner en spændende fremtid.

Sharpei sweater i vinrød af Creadia studio
Sharpei sweater i flot beige

Önling No 12 og Önling No 10 til Sharpei Sweater

Vælg mellem 36 forskellige farver Önling No 12 og 43 forskellige farver silk mohair Önling No 10.

Hvis du ønsker at strikke i de samme farver som er vist på billederne, så skal du vælge følgende:
Grøn model: Önling No 12 Tegrøn + Önling No 10 Tegrøn
Pink model: Önling No 12 Solbær Sorbet + Önling No 10 Pink 
Brun model: Önling No 12 Camel + Önling No 10 Varm beige

Vaskeanvisning

Önling No 12, er ikke vasket når du får det på cones. Du får det bedste resultat, hvis du lægger den færdige strikkede bluse i blød i lunkent vand i ca. 2 timer.

Derefter vasker du blusen, som du ellers ville med uldsæbe, enten i hånden eller på uldprogram i vaskemaskinen. Tør den ved at lægge den fladt.