Mit strikkeeventyr - Mie fra Spektakelstrik
Da jeg som 18-årig flyttede til Århus, startede jeg på en kunstskole og arbejdede med samtidskunst. Det var der, det virkelig gik op for mig, at former, materialer og farver påvirker mig på en måde, så jeg bliver helt grebet og ikke kan få nok. Jeg tror det ligger helt dybt i mig at tænke visuelt, fx er jeg enormt dårlig til at udtrykke mig på skrift, men meget bedre til at kommunikere visuelt - Derfor er en opgave om at skrive om mig selv lidt af en udfordring ;)
Jeg gik på skolen et års tid og flyttede tilbage til Aalborg, hvor jeg mødte min mand. Kort tid efter flyttede vi sammen og jeg blev gravid - eller jeg blev faktisk gravid først og så flyttede vi sammen bagefter. Vi fik vores første barn Karla, da jeg var 21 år og jeg startede med at læse til sygeplejerske. Jeg var den eneste i min venneflok, der havde fået barn på det tidspunkt og dem jeg kom i mødregruppe med var en del ældre end mig.
På dette tidspunkt havde jeg endnu ikke for alvor fået gang i strikkepindende, men symaskinen glødede på daglig basis. Vores datter Karla brugte moderne stofbleer - hvis man ikke kender dem, er de ret smarte og er altså ikke bare ”gylpeklyde”, men ligner mere en rigtig ble bare i sejere farver og så fx med knapper i siden. Jeg fandt ud af, at man selv kunne sy disse bleer, så det begyndte jeg på og kort tid efter fandt jeg ud af, at der rent faktisk var mange, der kunne lide, hvad jeg lavede - også de ældre og meget mere erfarne mødre, som jeg nok så lidt op til dengang.
Jeg fik så småt startet en webshop, hvor man kunne købe stofbleerne og de blev så populære, at webshoppen gik ned, når jeg satte dem til salg og kunderne måtte gå forgæves, da der ikke var nok til alle. Her fandt jeg ud af, at jeg kunne noget særligt, så jeg udvidede butikken og begyndte at importere materialer fra det store udland, og fik syersker til at hjælpe med produktionen. Desværre spillede familieliv, studie og webshop ikke godt sammen, så jeg måtte lige en tur ned og skrabe asfalten med stress. Jeg valgte at lukke butikken og fokusere på familien.
"Under barslen begyndte jeg at strikke - meget.
Jeg blev grebet af den nærmest meditative tilstand
jeg kunne komme i..."
Det tog nogle år, et studieskift og nogle psykologtimer at komme ovenpå igen og så kom vores søn, Otto. Under barslen begyndte jeg at strikke - meget. Jeg blev grebet af den nærmest meditative tilstand jeg kunne komme i, når jeg var inde i et godt strikkeflow. Jeg blev teststrikker for Signe Strømgaard og blev på den måde budt indenfor i den mere tekniske del af strik. Og så tænkte jeg, at det da ikke kunne være så svært det med opskrifter (jeg blev klogere…). Jeg skyndte mig ned i en garnbutik og tog syrlige farver ned fra hylderne og blev helt høj af de mange farvesammensætninger jeg kunne sætte sammen, som jeg i den grad syntes manglede i strikkebilledet dengang. Jeg fik strikket en trøje sammen, som vel nok lignede en trøje, men pasformen var helt elendig, så jeg satte mig for at nørde det med pasform, mål, beskrivelser og teknikker.
Jeg sagde så til min mand, at jeg ville lave en strikkebog. Desværre var han ikke så begejstret for min idé, for det var jo ikke gået så godt med mit forrige projekt, og det havde været en hård omgang for hele familien at komme ovenpå igen efter en længere periode med stress. Jeg havde også selv fået meget respekt for at starte nye ting op, men jeg brændte så meget for at lave denne bog, så jeg lavede en aftale med mig selv og min mand om, at det skulle være en god oplevelse for alle og at tiden til bogen skulle ligge som sidste-prioritet, så den ikke kom til at tage tid fra familien og overskuddet. Den aftale holdt jeg hele vejen igennem. Jeg havde ingen deadlines og ingen dato for, hvornår bogen skulle være færdig, så jeg kunne gå og sysle med den i mit eget tempo. Det resulterede i bogen “Spektakelstrik” som jeg udgav i sommeren 2016.
Korte facts om mig:
Mie Firring Christiansen. Indehaver af Spektakelstrik og arbejder til dagligt som Art Director på et reklamebureau i Aalborg. Driver Spektakelstrik sideløbende med familieliv og arbejde. Mand og 2 børn. |
Bogen var mit springbræt som designer ind i strikkeverdenen. Senere har jeg udgivet designs for flere forskellige garnbrands og været i forskellige blade og magasiner.
I 2017 fik jeg ideen til Kostumejumper da jeg så en gammeldags uniform med skulderdetaljer, som man kalder “Epåletter” - det ligner nærmest små lampeskærme, man sætter på skulderen og jeg tænkte, det kunne være sjovt at tage den reference med ind i strik. Jeg ville lave en cool trøje med blikfang, som skulle have referencer til teater verdenen - deraf navnet. Selve trøjen har et kort, lidt bredt snit med dyb raglan og smalle ærmer. Denne model er klædelig på de fleste og er ret basis. Halsudskæringen er dybere foran. Ærmedetaljerne er lavet i loopstitch, som nærmest giver en pels-effekt. Jeg er stor tilhænger af at se på design gennem uhøjtidelige briller og det er vigtigt for mig, at det skal være sjovt.
Garnet skulle være blødt med en fed farveskala og det var hér jeg faldt over Önling garnerne. Det jeg synes er det flotteste garn, er garn, hvor man kan se at det er levende, dvs. hvor strukturen ikke er ødelagt eller hvor det er blevet superwash behandlet. Derfor blev jeg hurtigt fan af Önling, som desuden også er bæredygtigt, hvilket jeg synes alt for mange garnproducenter ser for småt på. Førstehåndsindtrykket af garnet er “wow - hvor er det virkelig blødt og fint, og banderolen er super eksklusivt designet”. Det har senere hen vist sig, at det ikke har været et dårligt valg, da alle bliver helt overraskede over, hvor blødt det egentlig er, når de fået det i hænderne. Designet er et af mine bestsellere og går fra str. 2 år til XL (Du kan købe strikkekits og strikkeopskrifter til kostumejumper og andre designs fra Spektakelstrik her hos Önling.)
På nuværende tidspunkt er jeg i gang med et nyt design, Olga kjolen. Det er en kjole med skarpe grafiske linjer i colorblock og teknikken, der er brugt er Intarsia. På bærestykket er der placeret en cirkel, som er sat asymmetrisk henover forstykke og ryg, så den går længere ned bagpå end foran. Kjolens design er opstået i grafisk nysgerrighed og min lyst til at udfordre form på strik. Denne kjole er en af de sværeste opskrifter at få ned på papir, som jeg har lavet, fordi cirklen på bærestykket skal være helt rund, men sidde skævt. Når masker er bredere end de er højere og ærmer, forstykke og ryg ikke danner en cirkel, har det taget mange timer på tegnebrættet for at få det til at fungere. Men jeg må sige, at jeg er blevet svært tilfreds med resultatet.
Til kostumejumperen brugte jeg Önling nr. 2, som er 100 % merinould. Til kjolen bruger jeg Önling nr. 1, som er 75 % uld og 25 % angora. Angoraen tilføjer lidt længere fibre, så det nærmest får et lidt mohair-agtigt udtryk. Det er super super blødt, omend lidt blødere end nr. 2, selvom man ikke skulle tro det var muligt.
Kh. Mie
Indehaver af
www.sikkeetspektakel.dk